Logo

Marineret Masalalammefilet

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Ligegyldigt hvilken slags kød du vælger at marinere i yoghurt, så bliver det utroligt mørt - og hvis du derudover tilsætter masser af krydderier, hvidløg og chili, bliver det også utroligt velsmagende. Her har vi brugt søde lammefileter serveret med stegte løg, krydret med sennepsfrø, og hertil varmt naanbrød, en tomatsalat samt en yoghurtsauce, der er smagt til med mynte - en herlig ret.
 
Til 4 personer
4 x 175 g eller 2 x 350 g klargjorte lammefileter
1 spsk garam masaia eller mild karrypasta
1 knivspids stødt kardemomme (kan udelades)
½ tsk salt
5 fed hvidløg, knust
1 spsk harissapasta eller færdigsyltet hakket rød chili på glas
1 tsk citronsaft
200 g græsk yoghurt naturel
2 spsk solsikkeolie
1 spsk sorte sennepsfrø
3 løg i tynde skiver
salt og friskkværnet sort peber
Servering:
4 tomater i skiver
1 lille rødløg skåret i tynde ringe
1 tsk ristede spidskommenfrø
1 tsk citronsaft
4 mini naanbrød eller 2 store brød halveret på langs
1 del Fyldig youghurtsauce med mynte (se opskrift)
 
Bland garam masala eller karrypasta, stødt kardemomme, salt, 3 knuste fed hvidløg, haris­sapasta eller rød chili samt citronsaft i yoghurten.
Snit kødet let på overfladen og læg stykkerne i et stort dybt fad (ikke metal) og hæld yoghurtblandingen over.
Gnub blandingen godt ind i kødet, læg låg over og lad det stå ved stuetemperatur i 1 time eller natten over i køleskab.
Opvarm olien i en stor gryde.
Tilsæt sennepsfrø og så snart de begynder at smælde tilsættes løgringene.
Skru ned til medium varme og rør rundt, indtil løgene er blevet gyldne, før du kommer resten hvidløgene i.
Lad det simre i 2-3 minutter og smag til med salt og peber.
Stil til side og hold det varmt.
Læg tomater og rødløg lagvis i et dybt fad og drys hvert lag med nogle af de ristede spidskommenfrø, salt og peber samt citronsaft.
Stil det til side.
Steg de marinerede fileter over mellemvarme kul i 4-5 minutter på hver side.
Lidt længere, hvis du foretrækker kødet helt gennemstegt.
I mellemtiden stænker du naanbrødet på begge sider med lidt vand og lægger dem yderst på grillen i 2-3 minutter.
Vend en enkelt gang, så de bliver gennemvarme.
Læg kødet på et skærebræt og skær hver filet diagonalt i tykke skiver.
Fordel kødet, naanbrød og de stegte løg på 4 tallerkener og server det sammen med tomatsalat og en skefuld yoghurt­sauce.
Der vil være mere end en gæst, der sidder med en dråbe sauce på hagen.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.037 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her