Ca. 12 stk. Tilberedningstid: ca. 20 min. Hævetid, i alt: 1½
time. Bagetid: 20-25 min. Fryseegnet.
#
25 g gær
2½ dl mælk
1 spsk olie
1 tsk salt
50 g solsikkekerner
125 g sigtemel (2 dl)
ca. 250 g hvedemel (4 dl)
Til pensling:
1 æg
3-4 spsk solsikkekerner
*
1. Udrør gæren i den lune mælk.
Tilsæt olie, salt, solsikkekerner og sigtemel.
2. Kom hvedemelet i lidt ad gangen og ælt dejen blank og
smidig.
Lad den hæve tildækket på et lunt sted i ca. 1 time.
3. Ælt dejen sammen igen og form den til runde eller ovale
boller.
Lad bollerne efterhæve i ca. 25 min. på bageplade beklædt
med bage- papir.
4. Pensl bollerne med sammenpisket æg og drys dem med
solsikkekerner.
Tryk kernerne lidt ind i dejen, så de ikke falder af under
bagningen.
Bag ved 200-225 °C på ovnens midterste rille i 20-25 min.
Tips: Dejen kan tilsættes 1 spsk sukker eller honning,
ligesom der kan tilsættes 1 dl rosiner.
Frosne boller bliver sprødest efter optøning, hvis de lunes
i ovnen ved 200 °C i 7-8 min.