Letsaltet torsk bliver her til en delikatesse. Server den med en sauce, som kompletterer fiskens fine smag.
• Saltet fisk bevarer vitaminer, proteiner og fedt • Fisk
indeholder gavnlige fedtstoffer.
Forberedelse 10 min. + afkøling. Tilberedning 20 min. 4 Portioner
# Råvarer til Torskefilet med peberfrugt og nudler:
4 torskefilet a 150-200 g
1 spsk olie
TIL SALTNING:
½ dl groft salt
¼ dl sukker
SAUCE:
3 dl cremefraiche 18%
1 spsk tomatpuré
50 g soltørrede tomater
1 spsk hakket, frisk basilikum
salt og peber
TILBEHØR:
250 g nudler
½ gul peberfrugt
½ rød peberfrugt
1 tsk smør
½ l vand til ½ bouillonterning
* Fremgangsmåde:
1 Salt torskefileterne. Bland salt og sukker.
Læg torsk og saltblanding lagvis i en skål.
Dæk med plastfolie og stil i køleskabet natten over.
2 Hak de soltørrede tomater fint.
Pisk cremefraichen med mixer, 3-4 min.
Tilsæt tomatpuré, soltørrede tomater og basilikum.
Bland det godt med mixeren.
Smag til med salt og peber.
3 Rens og hak peberfrugterne.
Steg dem i smørret i en gryde.
Smuldr bouillonterningen over.
Hæld ½ l vand på og bring det i kog.
Læg nudlerne i og kog dem efter pakkens anvisninger.
4 Skyl fiskefileterne i koldt vand og rist dem i olie 3-5
min. på hver side.
Server med nudler og sauce.
Tips & råd
Anvend altid helt frisk fisk, når du salter. Brug den
dobbelte salt- og sukkermængde, hvis du kun har tid til at lade fisken trække
et par timer.
Server torsken med friteret porre. Skyl porren og tør den
godt.
Skær den i fine strimler på langs.
Varm olien i en gryde. Friter porren i 10 sekunder.
PR. PORTION: Energi: kcal 542 = kJ 2276
Kulhydrat 52 g Protein 43 g Fedt 18 g (30%) Fibre 1 g