600 g torskefilet
1 lille dåse ananas eller ½ frisk ananas
5 spsk soja
5 spsk risvinseddike
1 tsk sambal oelek
3 peberfrugter
2 porrer
3 spsk kartoffelmel
2 æg
olie
4 spsk ketchup
1 dl tomatjuice
sukker
salt
Fisken skæres i store tern. Bland 2 spsk soja, 2 spsk risvinseddike (æblecidereddike kan også bruges) og 3 spsk ananassaft (fra dåse n, men hvis du bruger frisk ananas, er det fint blot at bruge vand - der er smag nok i den friske frugt) med sambal oelek. Heri marineres fisken i køleskabet i mindst 30 min.
Tag fisken op af marinaden, sigt kartoffelmel over og vend fisken i sammenpisket æg.
Steg fiskestykkerne sprøde i en wok eller på pande i ca. 3 min (kræver en del fedtstof). Tag fisken op og læg den på lidt køkkenrulle, så overskydende fedt suges væk.
Svits de hakkede peberfrugter i wok eller på pande sammen med strimlede porrer. Tilsæt ketchup, tomatjuice, samt resten af eddiken og sojaen. Lad koge op og smag til med sukker, salt, soja, eddike og ananassaft/vand.
Læg fiskestykkerne og ananastern i saucen.
servér sammen med ris.