4 store sild renses og udbenes. Deles i hver to fileter, der rulles fra hoved til hale om et stykke kogt gulerod. Disse roulader koges forsigtigt og holdes varme. Lidt gulerod og kartoffel skæres i terninger og koges sammen med ærter og rosenkål i ikke for meget vand med salt. Når grønsagerne er færdige, jævnes suppen. Smages til med salt og peber. Tilsættes urterne og hakket persille, samt sildefileterne og en klump koldt smør.