Ca. 75 stk
75 g smør
250 g hvedemel (4 dl)
¼ tsk hjortetaksalt
1-2 tsk st. kardemomme
85 g sukker (1 dl)
1 citron
2 æg
1 spsk fløde 13%
Palmin eller olie til kogning
Smuldr smør i hvedemel evt. i en foodprocessor. Tilsæt hjortetaksalt, kardemomme, sukker og revet citronskal. Saml dejen med æg og fløde. Sæt den tildækket i køleskab ca. 45 min. Rul dejen tyndt ud. Skær med en kagespore strimler på 2-3 cm's bredde, og 6-8 cm's længde på skrå, så de får en spids facon. Skær en 2 cm lang ridse på langs i midten af strimlen. Træk den ene ende af dejen igennem ridsen - så er det en vreden klejne. Varm palmin eller olie i en gryde til 175°c - eller til en brødterning bliver lysebrun på 1 minut. Læg 4-6 klejner enkeltvis i gryden. Kog klejnerne gyldne. Tag dem op med en hulske og læg dem på fedtsugende papir til afkøling. De kolde klejner opbevares i lufttæt dåse.