Denne salat er meget dekorativ og friske syrlige æbler klæder rødbederne godt smagsmæssigt. Salaten kan med fordel laves dagen i forvejen. Den bliver bedst, hvis den får lov til at trække i et par timer eller natten over.
500 g rødbeder
4 æbler
1 spsk dijonsennep
1 æggeblomme
1 tsk salt
½ dl eddike
2 dl olivenolie
peberrod og persille til pynt
Rødbederne koges til de er møre i ca. 45 min.
Hæld kogevandet væk og lad dem ligge et par min. i koldt vand.
Nu kan skindet nemt tages af ved at 'smutte' dem.
Dressing til salaten laves mens rødbederne koger.
Sennep, æggeblomme og salt røres godt sammen i en foodprocessor (kan godt laves i hånden).
Eddike røres i og derefter olie i en tynd stråle, under kraftig piskning.
Dressingen skal have en konsistens som mayonnaise.
Æbler med skræl og rødbeder skæres i stave og vendes sammen med dressingen.
Salaten pyntes med høvlet frisk peberrod, capers og persille.