400 gram græskarkød uden skræl og kerner
2 skrællede kartofler
150 gram istandgjorte suppe urter (selleri persillerod og gulerod)
1 stort løg
3 spsk olivenolie
3 store fed hvidløg
1 lille spsk madras karry
1 tsk knust spidskommen
1 tsk knust koriander
1 knivspids reven muskatnød
4 dl god bouillon (fx. kogt på kylling)
4 cm skrællet frisk ingefær i skiver
2 dl piskefløde
1 lime (reven skal af ½ og saften af den hele)
salt, peber
Skær græskarkød, kartofler, suppeurter og det pillede løg i småstykker. Sauter det blidt i olie i en gryde.
Pil hvidløgene og tilsæt dem og karry, samt spidskommen, koriander og muskatnød.
Lad det snurre yderligere et minuts tid under omrøring, så hvidløg og krydderier ristes let.
Hæld bouillon, 6 dl vand og ingefær ved, og lad det simre blidt under låg i ca. 20 min.
Si væsken fra og hæld den tilbage i gryden.
Blend grønsagerne til en glat puré med en smule af væsken.
Hæld pureen tilbage i gryden, rør rundt og tilsæt fløde, samt limeskal og saft og smag til med salt og peber.
Kog suppen igennem og server med brødcroutonner og / eller ristede svampe.