Logo

Sortbrød fra Ukraine

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sortbrød fra Ukraine


ukrainsk sortbrød passer fint på frokostbordet. Brødet spises med smør på - med eller uden pålæg. Opskriften på dette brød stammer fra en ukrainsk ingeniør der i sin tid eksperimenterede sig frem til netop denne sammensætning. Se også Finsk Rugbrød.

1 brød. Tilberedningstid: 25-30 min. Hævetid, i alt 1½ time. Bagetid: ca. 45 min. Fryseegnet.

 

50 g gær

3 dl vand

½ spsk salt

1 spsk kommen

½ spsk sukker

1 spsk sirup

½ spsk tørret fennikel

2 spsk eddike

½ spsk løgpulver

2 spsk smør

200 g rugmel (3½ dl)

125 g fuldhornshvedemel (2 dl)

1 spsk kaffepulver

ca. 225 g hvedemel (3½ dl)

æg til pensling

*

1. Smuldr gæren og udrør den i det lunkne vand.

Tilsæt salt, kommen, sukker, sirup, fennikel, løgpulver, eddike, blødt smør, rugmel og fuldkornsmel. Rør dejen godt sammen.

 

2. Drys kaffepulveret i og tilsæt hvedemelet.

Ælt dejen sammen.

Lad den hæve tildækket på et lunt sted i ca. 1 time.

 

3. Ælt dejen let sammen og form den til et rundt brød.

Læg det på en bageplade beklædt med bagepapir.

Pensl med sammenpisket æg.

Snit et kryds med en skarp kniv og lad brødet efterhæve i ca. ½ time.

 

4. Pensl igen med æg og bag brødet lidt under midten i ovnen ved 200-225 °C i 40-45 min.

Bank brødet i bunden. Når det lyder hult, er det færdigbagt.

 

ukrainsk sortbrød

 

Sortbrød fra Ukraine

1. Udrør gæren i det lune vand.

Tilsæt smagsingredienser og smør.

 

Sortbrød fra Ukraine

2. Rør kaffepulveret og resten af melet i.

Ælt dejen godt sammen og lad den hæve på et lunt sted.

 

Sortbrød fra Ukraine

3. Slå dejen ned og ælt den let sammen.

Tilsæt evt. lidt mere hvedemel.

 

Sortbrød fra Ukraine

4. Form dejen til et rundt brød.

Pensl med æg og snit brødet.

Lad det efterhæve. Bag som angivet.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 3.800 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?
Effektiv reklame - klik her