Logo

Surbrød, gammeldags

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Surbrød, gammeldags

 

Der var en gang - det er mangen gastronoms omkvæd. Men der var altså en gang, hvor bageren udleverede et surbrød, når man bad om det og ikke et brød, der muligvis er bagt af sigtemel og for alibiets skyld drysset med kommen. Næh, her kommer opskriften på et rigtigt surbrød.

Surdej:
200 g sigtemel
2 dl vand
5 g gær
Resten af dejen:
1 dl kærnemælk
5 g gær
ca. 300 g sigtemel
1 spsk salt
kommen til drys
æggehvide til pensling

1. Surdej: Opløs gæren i det lunkne vand og rør melet i til dejen er glat.

Lad det stå et døgn ved stuetemperatur, bedst i et henkogningsglas, der kan lukke helt tæt. Den må ikke mugne.


2. Brød: Hæld surdejen i et æltefad.

Opløs de 5 g gær i den lune kærnemælk og bland den i surdejen.

Drys sigtemel og salt i - man kan også blande kommen i selve dejen, og ælt dejen godt, til den slipper hånd og bord.


3. Lad dejen hæve et par timer under et fugtigt klæde.


4. Slå luften ud af den, form den til et brød og lad det efterhæve på bagepapir på en plade en times tid.

Snit brødet ret dybt med en meget skarp kniv, pensl det med let pisket æg eller æggehvide og drys med kommen.


5. Bag brødet i en 225 C° varm ovn ca. 35 minutter. Lad det køle af på en bagerist.


Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,5 (31 stemmer)
Siden er blevet set 25.535 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1205325-01-2018 19:40:55 madABC
Til Lone - teksten er rettet og der skal ikke hvedemel, men sigtemel i.
1205125-01-2018 18:41:02 Lone Nisker
Hvor meget hvedemel skal der i ?. Står ikke i ingredienslisten. Vh. Lone
37623-10-2013 18:41:00 karen bjerre
Fantastisk brød. 2. gang, jeg bagte det, brugte jeg styegesoen. Brødet får herved en helt fantastisk sprød skorpe. Jeg hældte ca 1 spsk olivenolie i bunden af den varme stegeso før jeg lod det ubagte brød trille derned. Penslede med æg iflg. din opskrift og dryssede med kommen. Lod det bage iht. din opskrift med låg - derefter i 1/2 time uden låg på 200o.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her