2 bakker brøndkarse
1 stor kartoffel
1 æble
2 løg
75 g smør
¾ l. hønsebouillon
1 dl fløde 13 %
salt, peber
Pynt: Frisk brøndkarse
Skyl brøndkarsen.
Smelt smørret, det må ikke brune, og tilsæt hakket kartoffel og æble
samt løg skåret i skiver.
Lad det simre lidt uden at det bliver brunt.
Hak brøndkarsen (gem lidt til pynt), hæld det i gryden sammen med
bouillon og lad det småkoge i ca. 20 minutter.
Blend suppen.
Tilsæt fløden og smag til med salt og peber.
Stil suppen til afkøling.
Pynt suppen med brøndkarse og server den kold sammen med lunt brød.
Tips: Suppen kan også nydes varm.