Logo

Fisk i bradepande

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fisk i bradepande

 

Ideelt til weekenden. Kartofler, fisk og grønsager simrer møre sammen i ovnen. En sund ret som næsten laver sig selv. Let mad.

• Fisk indeholder meget letfordøjeligt protein men kun lidt fedt.

Forberedelse 30 min. Tilberedning 30 min. 4 Portioner

 

# Råvarer til Fisk i bradepande

6-7 kartofler, 450 g

750 g sejfileter (eller torsk)

1 citron

salt og peber

5 tomater

3 forårsløg

1 zucchini

1 kvist frisk rosmarin

1 ½ dl cremefraiche

½l letmælk

1 æg

100 g lagret Danboost i tynde skiver

fedtstof til fadet

 

* Fremgangsmåde:

1 Skrub kartoflerne og kog dem til de er næsten møre, ca. 20 min.

Sæt ovnen på 200 °C.

Skær fiskefileterne i store tern og læg dem i en skål.

Riv halvdelen af citronskallen og bland det med fisken.

Pres citronen og bland saften med fisken.

Drys med salt og peber.

 

2 Skold og flå tomaterne og hak dem groft.

Gør forårsløgene i stand og hak dem.

Skyl zucchinien og skær den i skiver.

Nip rosmarinbladene af stilken og hak dem.

Bland alle disse ingredienser med fisken.

 

3 Spul kartoflerne med koldt vand.

Pil dem og skær dem i ½ cm tykke skiver.

Smør et ovnfast fad eller en bradepande med smør.

Læg kartoflerne i et lag i bunden af fadet og læg fisk og grønsagsblanding ovenpå.

 

4 Pisk creme fraiche sammen med mælk og æg og hæld over.

Drys med salt og peber og læg osteskiverne ovenpå.

Stil fadet i ovnen i 30 min.

 

Tips & råd

 

Fisk i bradepande

Sej er en relativt billig fisk som passer til de fleste tilberedningsmåder som fx at dampe, koge, panere og stege.

 

Fisk i bradepande

I stedet for de angivne grønsagssorter kan man fint anvende fx gulerødder og fennikel.

Rens grønsagerne og skær dem i tern og blancher dem i saltet vand.

 

PR. PORTION: Energi: Kcal 410 = kJ 1722

Kulhydrat 32 g Protein 48 g Fedt 10 g (22%) Fibre 5 g

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.731 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her