Godt og groft med grahamsmel - Kneippbrød er lige godt på
morgen- som på frokostbordet.
2 brød Tilberedningstid: ca. 20 min. Hævetid, i alt: 9-10
timer Bagetid: 45-50 min. Fryseegnet
# Ingredienser
25 g gær
¼ liter vand
½ liter kærnemælk
½ spsk salt
500 g grahamsmel
500 g hvedemel
* Tilberedning
1. Rør gæren ud i det lune vand.
Tilsæt kærnemælk og kom salt og grahamsmel i.
Rør dejen godt med en træske eller -gaffel.
Ælt hvedemelet i lidt ad gangen - dejen er ret lind.
2. Drys lidt mel over dejen og sæt den i et køligt rum ca. 8
timer, så har dejen hævet til dobbelt størrelse.
3. Ælt dejen sammen og form til 2 brød, som kommes i smurte
forme.
Drys lidt mel over brødene.
4. Lad dem efterhæve på et lunt sted i en halv times tid.
Bag brødene nederst i ovnen ved 200 °C i 45- 50 min.
Opskriften på Kneippbrød stammer oprindelig fra Tyskland,
hvor præsten og naturlægen Sebastian Kneipp »opfandt« brødet og bagte det til
sine kurgæster. I dag bages det på en Kneippbrødsfabrik i Norge, og alt er
glemt om tyske aner.
Kneippbrød
1. Opløs gæren i det lune vand. Tilsæt salt og kold
kærnemælk.
2. Tilsæt mel, lidt ad gangen. Ælt dejen og sæt den
tildækket på et koldt sted.
3. Kom dejen på et meldrysset bord. Del den i to portioner
og form dem til aflange brød.
4. Læg brødene i formene. Drys dem med lidt mel og lad dem
efterhæve til dobbelt størrelse.