12 skiver stegeflæsk eller kogeflæsk (ca. 500 g)
½ tsk groft salt
Persillesauce:
5 dl skummet- eller minimælk
2,5 spsk majsstivelse, fx Maizena
2 dl hakket frisk persille
½ tsk sukker
1 tsk groft salt
¼ tsk peber
Tilbehør:
1 kg kogte kartofler
100 g godt brød
800 g salat af finstrimlet hvidkål, fintrevet gulerod og finthakket appelsin
Læg flæskeskiverne på en rist med et fad eller en bradepande under.
Steg flæsket midt i ovnen ca. ½ time ved 250°C - til det er gyldenbrunt og sprødt. Drys med salt.
Persillesauce: Rør mælken sammen med majsstivelsen i en gryde og kog op under omrøring.
Tilsæt persille og sukker og lad saucen koge i ca. 5 minutter.
Tilsæt salt og peber og smag til.
Server det stegte flæsk med persillesaucen, kogte kartofler, brød og salat.
Tips: Flæsket kan også steges på panden. Steg flæsket uden ekstra fedtstof og smid det smeltede fedt ud. Så er der faktisk kun 2 g fedt tilbage i en skive stegt flæsk.
Vil du ned i vægt, kan du spise 2 skiver stegt flæsk, 2 kartofler, 1 dl sauce og alle de grønsager, du har lyst til og evt. et lille stykke brød.
Energiindhold pr. portion: 2478 kJ
Energifordeling: Protein: 23%, Kulhydrat: 59%, Fedt: 18%
Fryseegnet: Ikke afprøvet, Tilberedningstid: 45 min
Frosne vaniljetoppe
5 dl Karolines Køkken vanillecreme
korn fra 1 stang vanilje
Bagte jordbær og rabarber:
150 g smør
175 g hvedemel
1 spsk koldt vand
300 g rensede rabarber
200 g rensede jordbær i kvarte
125 g sukker (1½ dl)
1 spsk kartoffelmel
Pensling: sammenpisket æg
Frosne vaniljetoppe: Stil kartonen med Karoline's VanilleCreme i fryseren i ca. ½ time.
Beklæd en bakke eller et fladt fad med bagepapir.
Hæld creme og vaniljekorn i en skål og pisk blandingen med en håndmixer ved hurtigste hastighed i ca. 3 min.
Kom cremen i fx en sprøjtepose og pres cremen ud så den danner ca. 65 små toppe på bagepapiret.
Stil dem i fryseren i mindst 3 timer. Dæk toppene til når de er frosne.
Bagte jordbær og rabarber: Smør en tærteform (ca. 22 cm i diameter).
Skær smørret i mindre stykker og smuldr dem i hvedemelet.
Saml hurtigt dejen med vand.
Læg dejen tildækket i køleskabet i mindst 1 time.
Rul dejen ud til en plade (ca. 20 x 30 cm).
Skær 2 strimler (ca. 4 x 30 cm), og læg dem i tærteformen - op langs kanten.
Skær rabarberne i 3 cm lange stykker. Kom jordbær og rabarber i formen.
Bland sukker og kartoffelmel sammen og drys det over frugten.
Skær resten af dejen i lange strimler, og flet dem oven på frugterne som et gitterværk.
Tryk evt. dejen sammen i kanten med en gaffel.
Pensl dejen med æg og bag midt i ovnen ca. ½ time ved 225°.
Ved serveringen: Server bagte jordbær og rabarber lune med halvdelen af vaniljetoppene, og gem resten til en anden lejlighed.
Tips: De frosne vaniljetoppe kan anrettes på et fad og stilles i fryseren indtil serveringen. En sprøjtepose kan erstattes af en kraftig plastikpose beregnet til madvarer. Klip et lille hul i hjørnet af posen.
Energiindhold pr. portion: 3472 kJ
Energifordeling: Protein: 6%, Kulhydrat: 47%, Fedt: 47%
Fryseegnet: Ja, Tilberedningstid: 60+ min
Frokostforslag
Rygeostsalat
2,5 dl cremefraiche 9%
100 g rygeost 10% (40+)
4 spsk klippet frisk purløg
240 g radiser i tynde skiver (ca. 4 dl)
½ tsk groft salt
4 stilke bladselleri i tynde skiver (ca. 175 g)
friskkværnet peber
Tilbehør: 240 g groft rugbrød og hele radiser
Rør fraiche og rygeost sammen. Tilsæt purløg, radiser, bladselleri, salt og peber. Stil rygeostsalaten tildækket i køleskabet i mindst ½ time. Smag til.
Ved serveringen: Rør salaten op og anret den i en skål.
Energiindhold pr. portion: 1273 kJ
Energifordeling: Protein: 14%, Kulhydrat: 57%, Fedt: 29%
Fryseegnet: Nej, Tilberedningstid: 45 min
Sjov info: Vidste du, at persille har været dyrket i mere end 2000 år og således er en meget gammel kulturplante. Det kan du læse mere om her.