2 dl skummetmælk
25 g gær
1 dl tykmælk eller A38
1 spsk olie
1 tsk salt
125 g reven gulerødder
100 g grahamsmel
ca. 500 g hvedemel
Lun mælken i en gryde og tag den fra varmen.
Hæld mælken i en skål og smuldr gæren heri.
Tilsæt tykmælk, olie, salt revne gulerødder, grahamsmel og det meste af hvedemelet.
Ælt dejen godt igennem og tilsæt mere hvedemel, til dejen er passende smidig og ikke for fast.
Gulerøddernes vandindhold varierer, derfor er det bedst ikke at komme al melet i af en gang.
Sæt dejen til hævning et lunt sted, tildækket 1 time.
Ælt dejen let igennem og del den i 2 stykker.
Form stykkerne til 2 flade runde brød.
Lad dem efterhæve på pladen ca. 10 minutter.
Del hvert brød med en skarp kniv i 8 trekanter, men skær ikke helt igennem.
Sæt brødene i en kold ovn.
Tænd for ovnen på 200°C og bag brødene ca 20 minutter, til de er gyldne og gennembagte.
Køl brødene lidt af på en bagerist og bræk trekanterne fra hinanden.
Frys evt. halvdelen ned.