Logo

Ungarsk gullasch med rodfrugter og kartoffelmos, og Krydret parfait flødeis

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Ungarsk gullasch med rodfrugter og kartoffelmos, og Krydret parfait flødeis

 

På denne tid af året er det dejligt med krydrede gryderetter. Desserten er parfait, der er en flødeis, der tilberedes uden brug af ismaskine.

Lav evt. en stor portion gullasch og frys ned i passende portioner. Så er der mad til travle dage.

Arbejdstid: ca. 30 min. Koge/stegetid: ca. 1 time Fryseegnet (uden tilbehør) 4 personer.

 

Ungarsk gullasch med rodfrugter og kartoffelmos

#

750 g okseinderlår (eller -tykkam, tern)

1 spsk smør + 1 spsk olie

3 løg (hakkede)

1 dåse hakkede tomater

salt og friskkværnet peber

1 spsk stærk chilisauce (eller ca. 2 tsk cayennepeber)

evt. 1 tsk kommen

4 gulerødder (skiver)

 

Kartoffelmos med hvidløg:

1 kg kartofler (melede, skrællede)

5-6 fed hvidløg (pillede)

ca. 3 dl mælk

25 g smør

salt og friskkværnet peber

 

Drys: små blade bredbladet persille

*

 

Brun kødet i en stegegryde med gyldent, brunet smør og olie i en stegegryde.

Tilsæt løg og tomater og krydr med salt, peber, chilisauce eller cayennepeber og evt. kommen.

Lad retten småsimre under låg i ca. 30 min., til kødet er næsten mørt (tilsæt evt. lidt vand undervejs).

Tilsæt gulerødder og kog videre i ca. 10 min.

Smag til med salt og peber.

 

KARTOFFELMOS MED HVIDLØG:

Kog kartofler og hvidløg i vand uden salt, til kartoflerne er helt møre.

Hæld kogevandet fra og mos kartoflerne helt fint.

Kog igennem med mælk under omrøring til passende konsistens.

Tilsæt smør og smag til med salt og peber.

Server ungarsk gullasch med kartoffelmos med hvidløg og drys med persille.

 

Krydret is-parfait

Æg/æggeblommer piskes til en tyk creme med sukker eller sukkerlage og vendes med letpisket flødeskum inden isen fryses det kaldes også en "støbt" is.

Arbejdstid: 25 min. Indfrysningstid: ca. 3 timer Kogetid: 3-4 min. Til ca. 6 personer.

 

#

4 pasteuriserede æggeblommer

100 g sukker

½ dl bitter (fx Gammel dansk)

5 dl piskefløde (let pisket flødeskum)

 

Karamelliserede valnødder:

75 g sukker

100 g valnøddekerner

1 stykke bagepapir + 1 tsk olie

*

 

Pisk æggeblommerne skummende med sukker i ca. 10 min. med en elpisker.

Rør forsigtigt bitter i æggemassen og vend flødeskum i med en dejskraber.

Hæld cremen i en randform og sæt den straks i fryseren i min. 3 timer, til isen er stivnet.

 

Smelt sukker til lys karamel på en pande og tilsæt valnødder.

Rør rundt og hæld massen ud på et stykke bagepapir smurt med olie.

Skil nødderne fra hinanden.

 

VED SERVERING: Dyp randformen i en skål med varmt vand.

Læg et fad ovenpå og vend rundt, så randformen kan løftes af.

Anret isen med karamelliserede valnødder.

 

TIPS: Det er vigtigt at bruge pasteuriserede æg/æggeblommer, da iscremen ikke varmebehandles.

 

Ungarsk gullasch med rodfrugter og kartoffelmos, og Krydret parfait flødeis

Se flere dejlige desserter her

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.179 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her