Logo

Små farsbrød med pasta og tomatsauce

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Små farsbrød med pasta og tomatsauce

 

En frisklavet tomatsauce til en svingende gang pasta er altid et hit på middagsbordet. Hertil en sprød salat og et personligt lille farsbrød til hver.

Arbejdstid: 40 min. Koge/bagetid: 25 min. Ikke fryse-egnet (4 personer)

 

#

Farsbrød:

1 skive hvedebrød

1 dl mælk

400 g hakket oksekød

1 tsk salt

1 æg

2 stilke frisk rosmarin (finthakket)

1 løg (finthakket)

1 squash (groftrevet) sort peber

4 små porcelænsforme eller aluforme ca. 1 dl

lidt olie til at smøre formene med

 

Sauce:

1 løg (finthakket)

1 spsk olie

1 dåse hakkede tomater

1 fed hvidløg (finthakket)

1 tsk tørret oregano

 

Salat:

1 salathoved

2 spsk olie

2 spsk frisk citronsaft

1 bundt radiser (i skiver)

1 lille rødløg (finthakket)

2 stilke bladselleri (i små tern)

 

Tilbehør:

400 g pasta, fx penne

*

 

FARSBRØD: Bryd brødet i mindre stykker og læg dem i en skål med mælk.

Lad dem stå i ca. 5 min., til brødet har opsuget al mælken.

 

Rør kødet sammen med salt.

Tilsæt æg, det udblødte brød, rosmarin, løg, squash og peber og rør farsen blød og ensartet.

 

Smør 4 små porcelæns- eller aluforme med lidt olie.

Fordel farsen i de 4 forme og bag dem i ovnen ved 180 °C i 25 min.

 

TOMATSAUCE: Svits løget i en gryde med olie.

Tilsæt tomater, hvidløg og oregano og lad saucen simre under låg i 20 min.

Smag til med salt og peber.

 

SALAT: Skyl og tør salaten, pluk den i store stykker og anret på et fad.

Rør olie og citronsaft sammen.

Bland radiser, løg og bladselleri med dressingen og smag til med salt og peber.

Fordel grønsager og dressing over salaten.

 

Kog pastaen som angivet på pakken.

Server farsbrødene med pasta, tomatsauce og salat.

 

TIPS: I stedet for oksekød kan du bruge hakket kylling, kalkun, lam eller svinekød.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 3.248 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?
Effektiv reklame - klik her