Logo

Laksetærte - Coulibiac

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

til 6-8 personer

Dejen:
500 g hvedemel
15 g salt
200 g smør
4 æg
15 g gær
ca. 1 dl lunkent vand

Opløs gæren i vandet, og bland en fjerdedel af melet i.
Ælt til dejen er smidig, skær et kryds i den, og sæt den til at hæve et lunt sted, til den er blevet dobbelt så stor.
Smuldr smørret i resten af melet, tilsæt æg og saltet, som er opløst i et par dråber vand. Ælt denne dej godt igennem, og bland derpå gærdejen grundigt i, dæk med et rent viskestykke, og lad den stå 4-5 timer.

Fyldet:
ca. 1 kg laks uden ben
250 g ris kogt i lys fiskesuppe
3 hårdkogte hakkede æg
250 g champignon
2 løg
3-4 spsk hakket persille
3-4 spsk hakket dild
smør
citron

Skær laksen op i mindre skiver, og vend dem hurtigt i lidt varmt smør på panden.
De må ikke brune!
Smag til med rigeligt salt og peber, og sæt til side.
Hak champignoner, løg og æg, og sauter det i smør på en pande.
Tilsæt de hakkede krydderurter, smag til med salt og peber, og sæt ligeledes det til side.
Kog risene i fiskesuppen, til de er møre.
Rul to tredjedele af dejen ud til et rektangel, 40 cm langt og 25 cm bredt.
Belæg det med skiftevise lag af laks, ris og champignonblanding, men sørg for, at der er en kant af dej uden fyld hele vejen rundt.
Afslut med et lag ris.
Rul resten af dejen ud, og læg den oven på fyldet som låg.
Bøj kanterne af det underste dej lag indad, og tryk dem godt sammen med dej låget.
Lad coulibiacen hvile en halv times tid, og stryg den så over med smeltet smør.
Prik, skær eller klip et par små huller i toppen, så dampen kan slippe ud, og bag den ved 180ºC i ca. 50 minutter.
Når den tages ud, kommes smeltet smør, som har trukket med lidt finthakket citronskal, ned i hullerne, hvorefter coulibiacen serveres på et fad, og man skærer den i skiver ved bordet.
Man kan naturligvis dekorere kunstfærdigt med evt. overskydende dej, hvis man har lyst.
Har man travlt, er det muligt at erstatte dejen med færdigkøbt butterdej.
Hvis risene er meget løse i det, kan tærten risikere at smuldre lidt ved udskæringen.
Man kunne for eksperimentets skyld lave en lille risotto af arborio-ris eller lignende og bruge det i stedet for de løskogte, det vil sikkert få tærten til at hænge bedre sammen.
Til coulibiac kan drikkes kølig, tør hvidvin.
--

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 1.532 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her