Logo

Earl grey cupcakes

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Earl Grey-teens karakteristiske smag kommer fra bergamotten, et lille træ i familie med appelsintræer. Skallen af bergamot-appelsinen indeholder en aromatisk olie, der bruges i teen og i parlumeindustrien.

 

12 stk. cupcakes:

1,6 dl sødmælk

2 tsk løs te eller 2 teposer Earl Grey-te

250 g hvedemel

2 tsk bagepulver

125 g smør ved stuetemperatur

200 g sukker

2 æg

2 spsk kandiseret appelsinskal, hakket i små stykker (kan udelades)

Earl grey-chokoladetrøffel:

180 g god, mørk chokolade i små stykker

20 g smør ved stuetemperatur

1 ¼ dl piskefløde

2 tsk løs te eller 2 teposer Earl Grey-te

 

A. Giv mælk og te et opkog i en lille gryde, og tag den af varmen.

Lad blandingen trække, til mælken ikke længere føles varm på fingerspidsen (ca. ½ time).

Si tebladene fra eller fjern teposerne, og stil væsken til side.

 

B. Varm ovnen op til 180°C.

Bland mel og bagepulver, og stil det til side.

Rør smør og sukker cremet og luftigt.

Tilsæt æggene et ad gangen, og rør godt mellem hvert af dem.

Rør melblandingen i skiftevis med væsken.

Vend evt. kandiseret appelsinskal i.

 

C. Fyld papirformene ca. ⅔ op med dej, og bag kagerne i ca. 25 minutter, eller til en tandstikker stukket ind i midten, kommer ud uden dej.

Tag dem ud af ovnen, og lad dem køle af.

 

Chokoladetrøffel: Kom chokolade og smør i en stor røreskål, og stil det til side. Bland piskefløde og te i en lille gryde, og bring det langsomt i kog.

Tag gryden væk fra varmen, og lad teen trække i fløden i mindst ½ time.

Giv fløden endnu et opkog, og si blandingen ned i chokolade-smør­blandingen. Lad det stå i 2 minutter, så både chokolade og smør begynder at smelte, og pisk det så til en glat masse.

Sæt trøffelmassen i køleskabet, til den er stiv nok (men ikke for stiv!) til at blive smurt på kagerne.

Du kan også vente, til den er kold. og så piske med en elpisker i 5-10 minutter­det giver en lettere, mere cremet trøffelmasse.

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 3.630 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her