(Chokoladeform, ca. 20 stk)
300 g hvid chokolade
Karamel-anisfyld:
65 g sukker
¼ dl vand
2 cl Pernod Ricard
2 stjerneanis
1 dl piskefløde
Temperer den hvide chokolade (anvisning står som regel på chokoladepakkens bagetiket!). og fyld de små huller i chokoladeformen en fjerdedel op. Lad chokoladen sætte sig.
Karamelfyld: Kog sukker og vand let gylden.
Tilsæt Pernod og stjerneanis og til sidst fløde.
Lad karamellen simre i ca. 10 minutter.
Tag stjerneanisen op og køl karamellen af.
Fordel karamel-anisfyldet oven på chokoladebundene. Stil på køl, til fyldet har sat sig.
Top op med hvid chokolade og stil atter på køl, til chokoladen har sat sig.
Slå chokoladerne ud og server!
Til denne opskrift er brugt Scharffenberger chokolade. Brug altid kvalitetschokolade uanset mærke - og husk, at korrekt temperering er vigtig for resultatet.