1000 g udbenet lammebov
Groft salt
peber fra kværn
bredbladet persille
Rødbedesaute:
1000 g rødbeder
Salt
peber fra kværn
Et par løg - helst skalotte
Evt. et fed hvidløg
Et par tynde porrer
Friske timianblade
2 spsk balsamicoeddike
Olivenolie eller smør
½ dl piskefløde eller cremefraiche
Lammeboven udbenes. Krydres med salt og peber. Persillen strimles og fordeles på indersiden af lammeboven, som snøres.
Lægges i et ovnfast fad, gnides med olivenolie og brunes ca. 15 min ved 250°C.
Tilsæt 1 lille kop vand, dæmp varmen til 160°C og steg i ca. 50 min. Dæk evt. med alufolie for at hindre udtørring. Lad stegen trække ca. 10 min. Før den skæres i skiver .
Rødbedesaute:
Rødbederne skrælles og skæres i knap lillefingertykke stænger.
Løget hakkes groft, hvidløget skæres i tynde skiver og porrerne i 2 cm tykke ringe.
Løget sauteres uden at brune i fedtstoffet. Rødbederne tilsættes og snurrer ca. 5 min.
Herefter tilsættes hvidløg , porreringe, salt, peber og timianblade . Læg låg på og lad snurre ca. 10 - 15 min. Tilsæt balsamicoeddike og lad retten snurre indtil rødbederne er netop møre.
Fløden tilsættes og koger lidt ind . Smages til og serveres.