4 medaljoner af svinefilet 2 ½ cm tykke a ca. 100 g
1 dl afskallede jordnødder eller
ristede peanuts
2 spsk hvedemel
salt og peber
1 æg eller 2 æggehvider
2 spsk olie
1 ananas helst extra sweet ananas
Risklatkager ca. 12 stk:
1 dl basmati ris
4 æggeblommer
4 spsk hvedemel
2 æggehvider
1 tsk bagepulver
salt og peber
2 spsk olie
Sød chilisauce:
1 dl risvineddike
1 dl sukker
1 rød chili
2 limeblade eller 1 tsk limeskal
1 citrongræs
1 tsk frisk ingefær
Pak choy:
2 pak choy
1 spsk sesamolie
Risklatkager:
Kog risene efter anvisning på posen.
Risene kan evt. koges dagen i forvejen.
Portionen giver ca. 4 dl kogte ris. Afkøl risene.
Tilsæt æggeblommer og hvedemel. Pisk hviderne stive.
Bland forsigtigt bagepulver, salt, peber og hviderne i risene.
Varm olien på en pande ved god varme.
Læg en stor spiseskefuld af risblandingen på panden - 4-6 ad gangen - og steg klatkagerne lysebrune på begge sider.
Sød chilisauce:
Varm eddike og sukker i en gryde til sukkeret er smeltet.
Tilsæt chili i tynde skiver og limeblade.
Fjern et eller to af citrongræssets yderste grove blade.
Skær den hvide del af citrongræsset i tynde skiver.
Tilsæt det til chilisaucen sammen med fintrevet ingefær.
Kog det nogle minutter. Kan serveres lun eller kold.
Kødet:
Hak jordnødderne meget fint - som grov rasp - og bland det med hvedemel, salt og peber på en tallerken.
Slå ægget ud på en anden tallerken og pisk det sammen med en gaffel. Vend medaljonerne først i ægget og dernæst i nøddeblandingen.
Varm olien på en pande ved god varme.
Brun kødet 1 minut på hver side. Vend kødet.
Skru ned til middel varme og steg medaljonerne 2 minutter på hver side. Tag kødet af panden.
Skær kødet igennem som to halvmåner lige før servering.
Skær toppen og endeskiven af ananassen og skær den i 4 skiver, 2 cm tykke. Skær skrællen af.
Skær skiverne igennem som to halvmåner. Fjern evt. stokken.
Steg ananasskiverne på en grillpande eller under ovngrillen.
Pak choy:
Skær pak choy igennem og steg den i sesamolie nogle få minutter, så den stadig er sprød. Krydr med salt og peber.