Logo

Mørbradbøffer med butterdej og Appelsinfromage til dessert

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Mørbradbøffer med butterdej og Appelsinfromage til dessert

 

Er du glad for at gå i køkkenet, vil du elske denne weekendmenu, der både kræver tid og kærlighed.

Arbejdstid: 1 time Marineringstid: 1 døgn Stege/bage/kogetid: ca. 45 min. Kødet er fryseegnet.

4 personer

 

#

1 svinemørbrad (skåret til 8 mørbradbøffer, 3 cm tykke)

1 spsk smør + 1 spsk olie

 

Marinade:

2 dl tør hvidvin

1 tsk groft salt og friskkværnet peber

1 tsk hele enebær (groftknuste)

2 tsk rosmarinkviste (eller 1 tsk tørret rosmarin)

 

Sauce:

1½ dl piskefløde + 2 tsk majsstivelse (Maizena)

 

Butterdejsstang med kartofler:

500 g kartofler (stave)

1 rulle butterdej (ca. 250 g)

1 spsk frisk estragon eller timian (eller 1½ tsk tørret)

75 g mild fast komælksost (tern)

1 æg (sammenpisket)

750 g blandede løg (fx rødløg, skalotteløg og perleløg, i både)

1 spsk olie

salt og peber

*

 

MARINADE: Bland vin med salt, peber, enebær og rosmarin.

Læg mørbradbøfferne i en frysepose med marinaden i køleskab 12-24 timer.

Tag bøfferne op og dup dem tørre.

Si marinaden op i en gryde til sauce.

 

LØG OG KARTOFLER: Tænd ovnen på 200 °C.

Vend løgene med lidt olie, salt og peber og læg dem i et ovnfast fad.

Bag dem møre ca. 45 min.

Kog kartoflerne i letsaltet vand i ca. 10 min og hæld vandet fra.

Rul butterdejen ud på en bageplade med bagepapir.

Læg kartofler, estragon og ost langs midten af dejstykket og pak resten af dejen hen over fyldet.

Pensl dejen med æg og sæt pladen i ovnen ca. 30 min.

 

Brun bøfferne i smør og olie på begge sider og steg videre i 4-5 min. på hver side ved middelsvag varme.

Kog marinaden igennem.

Rør fløde med majsstivelse og jævn marinaden med det under piskning (ca. 4 min.).

Anret mørbradbøfferne med ovnbagte løg, indbagte kartofler og sauce.

 

Appelsinfromage

Arbejdstid: 40 min. Hviletid: 2 timer. Ikke fryseegnet. 4 personer

 

#

6 blade husblas

3½ dl friskpresset appelsinsaft

3 pasteuriserede æggeblommer

40 g sukker

3 pasteuriserede æggehvider

evt. ½ stang vanilje (kornene)

 

Chokoladeskum:

100 g mørk chokolade (smeltet)

3 pasteuriserede æggehvider

3 spsk sukker

*

 

APPELSINGELÉ: Udblød 2 blade husblas i koldt vand i 5 min.

Knug vandet af og smelt dem i 2 dl appelsinsaft over meget svag varme.

Hæld geléen i bunden af 4 glas og stil dem koldt.

 

FROMAGE: Udblød 4 blade husblas i koldt vand i 5 min.

Knug vandet af og smelt dem i resten af appelsinsaften over meget svag varme.

Pisk æggeblommerne skummende med sukker.

Pisk æggehviden skummende evt. med vaniljekorn.

Vend æggeblomme-skummet og appelsinsaften sammen og vend derefter æggehvideskummet i.

Fordel i glassene og stil dem koldt i ca. 2 timer.

 

CHOKOLADESKUM: Pisk æggehviderne stive og tilsæt gradvist sukkeret.

Vend æggehvideskummet i den smeltede chokolade.

Lad det stivne i en skål i køleskab i ca. 1 time.


Se flere 2-retters menuer her

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.917 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her