Her er en klassisk
vintermiddag: Kalvesteg med sæsonens grove grønsager og en dejlig dessertkage.
En gæstemenu, det er svært at gå galt i byen med.
Kalveculotte med ovnbagte grønsager og citron
Arbejdstid: 45 min.
Stege-/bagetid: ca. 50 min. 4 personer.
#
1 kalveculotte (ca.
750 g)
15 g smør
1 spsk olie
salt og friskkværnet
sort peber
4 rødløg
600 g kartofler
4 mellemstore
gulerødder
2-3 mellemstore
pastinakker
1 citron
2 spsk olie
Smørkugler:
100 g blødt smør
2 fed hvidløg
3 spsk hakket
bredbladet persille
Tilbehør: bredbladet
persille og evt. grøn salat
*
Dup kødet tørt med
køkkenrulle.
Varm en pande med
smør og olie og brun kødet på alle sider. Kasser stegefedtet.
Krydr culotten med
salt og peber, læg stegen i et ovnfast fad.
Sæt en kødnål i den
spidse ende af culotten, så du kan se hvor du skal starte med at skære.
Sæt det i ovnen ved
150 °C varmluft.
Steg kødet ca 40
min, til det er rosa, eller centrumtemperaturen målt med et stegetermometer er
ca. 60 °C.
Pil rødløgene og skær
dem i tykke både.
Skræl kartofler og
rodfrugter og skær dem i grove stykker.
Vask citronen og
skær den i både.
Bland det hele med olie,
salt og peber og bred det ud på en bageplade med bagepapir.
Sæt pladen i ovnen
sammen med stegen, til den er færdig.
Skru ovnen op til
225 °C og bag videre ca. 15 min., til grønsagerne er møre.
Smørkugler: Rør
blødt smør med knust hvidløg og hakket persille.
Tril det til kugler,
pak dem ind i film og sæt dem i køleskabet (eller fryseren) for at stivne.
Lad kødet hvile i 15
min., og skær det i tynde skiver på tværs af kødfibrene.
Start fra spidsen (ved
kødnålen) og skær næsten halvdelen af stegen.
Vend kødet en kvart
omgang og skær videre herfra.
Eller start fra
spidsen og drej skæreretningen som en vifte.
Server stegen med de
ovnbagte grønsager og kolde smørkugler.
Flødeostekage med hindbær og kokos
Arbejdstid: 30 min.
Hviletid: mindst 2 timer.
#
4 blade husblas
300 g flødeost
naturel 10%
150 g cremefraiche
9%
2 æggeblommer (evt.
pasteuriserede)
1½ dl flormelis
1 tsk fintrevet
citronskal
2 æggehvider (evt.
pasteuriserede)
2 lagkagebunde
1 glas
hindbærsyltetøj (ca. 300 g)
100 g grove
kokosflager eller kokosmel
*
Læg husblas i blød i
koldt vand i ca. 5 min.
Tag husblassen op af
vandet, knug vandet af og smelt det i en skål over vandbad.
Bland flødeost,
cremefraiche, æggeblommer, flormelis og citronskal.
Hæld den smeltede
husblas i en tynd stråle i cremen under omrøring.
Pisk æggehviderne
stive og vend dem forsigtigt i cremen.
Beklæd en springform
med husholdningsfilm.
Læg en lagkagebund i
springformen og smør med ca. halvdelen af syltetøjet.
Hæld ⅔ af cremen i
formen og læg den anden lagkagebund smurt med syltetøj ovenpå.
Slut af med det
sidste af cremen og drys med kokosflager.
Stil kagen i
køleskabet et par timer, til cremen er stivnet.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin