Logo

Regnbuestykker

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Regnbuestykker

 

Du kan lave disse skønne trefarvede iskager med færdigkøbt eller hjemmelavet is og i øvrigt med de smage og i de farver, som du foretrækker.

Arbejdstid: 1 time Bagetid: 10 min. Frysetid: 2 time Fryseegnet. ca. 12 stykker

 

#

Chokoladebunde:

75 g mørk chokolade

75 g mandler eller hasselnødder

1 dl æggehvider (ca. 3 stk.) 125 g sukker

 

Fyld:

½ liter jordbæris

½ liter chokoladeis

½ liter vaniljeis

*

 

1. Tænd ovnen på 180 °C.

 

2. Hak chokoladen groft og smelt den i en skål over vandbad.

Hak mandler eller nødder til fint mel i en foodprocessor.

 

3. Pisk æggehviderne stive og pisk sukkeret i lidt ad gangen.

Vend smeltet chokolade og nøddemel i massen og smør den ud til et rektangel (ca. 30x40 cm.) på en bageplade med bagepapir.

Sæt pladen i ovnen i 18-20 min.

 

4. Mærk, om kagen er gennembagt og vend den ud på sukkerdrysset papir.

Rul den jævnt flad med en kagerulle, træk forsigtigt bagepapiret af og lad kagen køle af.

 

5. Sæt isen i køleskabet og lad den blive blød som softice.

 

6. Skær kagen ud i 2 bunde, der passer i en form ca. 18x26 cm.

Læg et stykke bagepapir i formen og derefter en kagebund.

Læg et lag is, glat overfladen og frys 30 min.

Læg et nyt lag is, glat overfladen og frys igen 30 min.

Læg det sidste lag is, glat overfladen og læg den anden kagebund over.

Tryk den let til og sæt formen i fryseren mindst 1 time.

 

7. Vend iskagen ud af formen og skær den i rektangler eller kvadratiske stykker.

Pak dem ind i frysefilm eller poser og læg dem i fryseren indtil de skal nydes.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 1.415 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her