Logo

Grillede fiskebøffer

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Grillede fiskebøffer

Forberedelse: Næsten ingen Grilltid: 12-15 minutter

 

4 laksekoteletter, 2 ½ cm tykke (du kan også prøve helleflynder)

lidt almindelig olivenolie til pensling

extra virgin olivenolie

havsalt og kværnet sort peber

lidt finthakket persille

4 store citronbåde

 

Tør fiskestykkerne med et stykke køkkenrulle.

Pensl fiskestykkerne med olie og drys godt med havsalt og kværnet peber på.

Hæld lidt olie på et stykke køkkenrulle, gnid det på grillristen og læg fiskestykkerne på den varme del af grillen.

Grill fiskestykkerne i 3-4 minutter til de får en fin farve.

Vend fiskestykkerne forsigtigt og læg dem på den kølige del af grillen til de er færdige. (Brug en lidt skarp kniv til at se om fiskestykkerne er færdige, kødet skal slippe benene let).

Læg fiskestykkerne på fire tallerkener.

Hæld lidt extra virgin olivenolie over dem og top med fint­hakket persille.

Bed gæsterne om at klemme citronsaft ud over fiskestykkerne lige før de skal gafles ind!

 

Der er ingen grund til at blive stresset ved tanken om at grille fisk. Laksekoteletter er lette at få fat i og lette at grille. Du kan godt bruge en fiskevender, men det er strengt taget ikke nød­vendigt. Husk olie til både fisk og grillrist og brug en tynd palet­kniv når du skal vende fiskestykkerne.

Dette er grillet laks på italiensk maner med kun olivenolie og citron som tilbehør. Det går selvfølgelig også an at servere en god sauce til laksen.

Her er der frit valg!

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 2.823 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her