2 auberginer i skiver (ca. 600 g)
4 tsk smør og olie
3 grofthakkede løg (ca. 175 g)
3 små knuste fed hvidløg
1 ½ spsk hakkede friske rosmarinblade
¼ tsk tørrede chiliflager
1 dåse hakkede tomater (ca. 400 g)
1 ½ tsk groft salt
600 g melede kartofler i tynde skiver
½ liter Karolines Køkken mild ostesauce
3 spsk rasp
Hvidkålssalat:
¾ liter fintsnittet hvidkål (ca. 300 g)
1 dl hakket bredbladet persille
½ dl ufarvet lagereddike
1 spsk sukker
½ tsk groft salt
friskkværnet peber
Tilbehør: 240 g groft brød
Del aubergineskiverne i 3 portioner.
Lad 1 tsk smør- og rapsolie blive varm i en pande ved kraftig varme, men uden at brune.
Svits en portion auberginer ca. 1 min. på hver side. Tag dem op.
Svits resten af auberginerne på samme måde.
Lad den sidste tsk smør-og rapsolie blive varm og svits løg, hvidløg, rosmarin og chiliflager i ca. 1 min. Tilsæt tomater og salt.
Fordel ingredienserne lagvis i et ovnfast fad (ca 6x22x27 cm) således:
2 ½ dl tomatsauce, halvdelen af kartoffelskiverne, halvdelen af auberginerne og 2 ½ dl ostesauce. Gentag med resten.
Drys musakaen med rasp og bag den midt i ovnen ca. 55 min. ved 200°C.
Lad musakaen trække tildækket på køkkenbordet i ca. 10 min.
Hvidkålssalat: Vend imens ingredienserne sammen og stil salaten tildækket i køleskabet i mindst ½ time. Smag til.
Tips: Den grønne musaka kan også laves med Karoline’s MornaySauce, så får man en kraftigere ostesmag. - Ikke fryseegnet