6 personer. Trykkoger: 20-50 min. - alm. gryde: 1-2 ½ timer.
# Ingredienser
1 høne og evt. kraftben
3 l vand
1 ½ spsk salt
3 gulerødder
2 porrer
1 persillerod
Suppevisk af: 1 bdt persille, 1-2 porretoppe.
Ved serveringen: Evt. kød og melboller.
* Tilberedning
Kom kødet i trykgryden med vand og salt.
Trykkog hønen 20 minutter for en ung høne og 50 minutter for en gammel suppehøne.
Rens grønsagerne imens.
Afkøl hurtigt trykgryden. Tilsæt grønsager og suppevisk.
Bring gryden på tryk igen og hold det 8 minutter.
Tag trykket af gryden - hurtigt eller langsomt.
Si suppen, skum den evt. for fedt.
Skær gulerødder og persillerod i terninger og porrerne i skiver og kom dem på suppen.
Kom evt. også kød- og melboller på suppen.
Server hønsekødet med aspargessauce, karrysauce eller champignonsauce.