Til en portion af hvert måltid med forskelligt i tilbehør i denne kategori, opgives hvor meget energi den giver, hvor mange fibre, forskellige fedtstoffer og kolesterol den indeholder, og i nogle tilfælde hvad P/S forholdet er. Næringsstofanbefalingerne bygger på internationale ekspertgruppers råd om, hvordan maden skal være sammensat for at forebygge hjerte-karsygdomme.
Energi
Energien opgives både i kj (kilojoule) og kcal (kilokalorier). Efter international overenskomst skal kj i dag bruges som mål for energi. I praksis anvendes kcal dog stadigvæk, derfor angives begge måder.
1 kcal = 4,2 kj, 1000 kj = 1 MJ
Måltiderne er planlagt til en person, hvis energibehov er 8400 kj (2000 kcal) pr. dag. Det betyder, at de passer til dig, hvis du er en kvinde, som har let fysisk arbejde, eller du er en mand, der gerne vil tabe i vægt.
Morgenmadsforslagene giver dig ¼ af dagens energi behov , mens frokost og middag giver henholdsvis ¼ og ⅓. Har du brug for mere, bør du først og fremmest spise mere af tilbehøret, dvs. brød, grønsager m.m.
Fibre
Fiberindholdet opgives i gram pr. måltid og udgør den totale mængde kostfibre. I dag anbefales det, at man spiser 30 g fibre om dagen. Målet er, at hvert måltid i »♥-venligt« skal give dig 10 g
Fedt
Fedtmængden opgives både i gram og procent af energien: energiprocent, her forkortet til E%. I dag anbefales det, at vi spiser 2530 energiprocent fedt.
Udtrykt i gram fedt vil det sige 55-66 g fedt pr. dag for en person, som behøver ca. 8400 kj (2000 kcal). For dem, som spiser 11800 kj (2800 kcal), bliver det 78-94 g fedt. Det betyder ikke, at du skal spise præcis lige meget hver dag. I stedet for tilsigtes et gennemsnit i løbet af en uge. Vi har alligevel forsøgt at bestræbe os på, at hvert måltid skal indeholde 25-30 energiprocent fedtstof for at vise, hvad det indebærer. Den totale mængde fedtstoffer i en uges måltider giver også plads til lidt federe mad ind imellem, uden at du behøver at afvige fra målet at spise mad, der sænker dine blodfedtværdier.
Mættet og flerumættet
Ikke bare mængden men også fedtets sammensætning er beregnet, udtrykt i gram og energiprocent. I dag anbefaler de fleste fedtstofeksperter , at vi ikke bør spise mere end 10 energiprocent mættet fedtstof og mellem 5 og 10 energiprocent fler-/polyumættet fedtstof. Resten af fedtstoffet, ikke opgivet i tabellerne, er enkelt- /monoumættet fedtstof. Der findes en stor mængde monoumættet fedtstof i olivenolie, nødder og mandler. Olivenolie er bedre end smør og hårde margariner. De sidste indeholder store mængder mættet fedtstof, som forhøjer kolesterolværdierne. Olivenolie har ingen kolesterolforhøjende egenskaber. Derimod er det usikkert, om den sænker kolesterolindholdet i samme udstrækning som de flerumættede fedtstoffer.
P/S-forholdet
Et andet mål for fedtkvaliteten er P/S-forholdet. Det angiver forholdet mellem P, forkortelse af det engelske ord for polyunsaturated, som betyder poly- eller flerumættet fedtstof, og S, fra det engelske ord saturated, som betyder mættet fedtstof. I kødmåltider bliver P/S forholdet lavere, såvel som i morgenmåltiderne med mælk og ost, der indeholder mere mættet fedt. P/S-forholdet, som opgives i »♥-venligt«, er beregnet ved hjælp af computer. Tallene for polyumættet fedt og mættet fedt, der opgives i gram er afrundede og opgives med 1 decimal. Det gør, at det opgivne P/S-forhold ikke altid stemmer nøjagtigt med værdien mellem de opgivne mængder flerumættet og mættet fedt.
Fedtstoffer til mad
De fedtstoffer du bruger, fx. smør, margarine eller olie, er også afgørende for fedtsammensætningen i måltiderne. Bruger du fedtstoffer til madlavning med lidt mættet fedt, så bliver P/S-forholdet højt. Bruger du olivenolie, bliver P/S-forholdet lidt lavere, fordi olivenolie indeholder så meget flerumættet fedt. Se siden »Fedtsammensætning«, hvor mængden af fedt og fedtkvalitet opgives i nogle fedtstoffer.
Hvilken type fedtstof, du kan bruge, afgøres af flere faktorer:
Hvilken type fedtforandring, du har. Har du forhøjede kolesterolværdier, er olie, flydende margarine og de bløde plantemargariner at foretrække.
Af praktiske grunde vil du måske helst bruge en slags fedtstof til brød og madlavning. Vælg så den bløde plantemargarine. Hvis du fx. bor alene, er det ofte besværligt at have flere forskellige fedtstoffer i huset.
Af madlavningstekniske grunde: Vælg en fastere plantemargarine til hårdere stegning; fx plantemargariner i pakker. Vælg bløde eller flydende til skånsom stegning, svitsning samt i saucer, stuvninger, gryderetter og i mikroovn, hvor temperaturen ikke bliver så høj.
Målet med vore madforslag er, at P/S-forholdet i gennemsnit i løbet af en uge skal blive 1, og at mængden af mættet fedt ikke skal overstige 10 energiprocent.
Kolesterol
Vi er ikke lige modtagelige over for kolesterolet i maden. I dag anbefales, at vi ikke skal spise mere end 300 mg pr. dag. I praksis betyder det, at vi kan spise 2-3 æg om ugen, og at vi bruger magre mælkeprodukter i stedet for fede.
Fedtstoffer med lavt indhold af mættet fedt er at foretrække til madlavning og på brødet. Vælg derfor bløde og flydende margariner samt madolier.