Portobellosvampene lægges med undersiden opad i et let oliesmurt ovnfast fad. En blanding af hakket bredbladet persille, et fed knust hvidløg, saften af ½ citron, salt og peber bredes ud over svampene. Bag dem i en 275ºC ovn i 8-10 min. Tag dem ud og dæk hver svamp med en tynd skive parmaskinke eller anden lufttørret skinke. Herover lægges en skive eller klat blød gedeost. Dryp med olivenolie. Bag dem yderligere 5 min. Server straks med et lille drys frisk timian på hver svamp.
--