Logo

Grillede søde kartofler, græskar og pastinak

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Alle disse grønsager har et naturligt højt sukkerindhold, så de bliver smukt tilberedte på grillen, hvor sukkeret naturligt karamelliserer og bliver brunt. Du kan servere dem med chili- og limesmør, men du kan også forvandle dem til et vidunderligt måltid ved at tilsætte noget stegt kylling og blå skimmelost (se den efterfølgende variation). Til 4-6 personer

2 store, søde kartofler, skrællede
450 g græskar eller squash, skrællet og renset for kerner
4 store pastinakker, uden top
4 store gulerødder, uden top
6 spsk olivenolie
groft havsalt og friskkværnet sort peber
 
Til chili- og limesmørret:
100 g let saltet smør, blødgjort
2 røde chilier, renset for kerner og finthakket
en god knivspids cayennepeber
fintrevet skal fra 1 lime
1-2 tsk limesaft
2 spsk hakket frisk koriander
 
Skær de søde kartofler og græskaret i 1 cm tykke skiver.
Halver pastinakkerne og kartoflerne på langs.
Kog alle grønsagerne separat i vand tilsat salt i 5­10 minutter, til de lige nøjagtigt er blevet møre.
Afdryp dem godt og tør dem på noget køkkenrulle.
De kan nu sættes til side, til du er klar til at grille dem, hvis du har lyst.
Til chili- og limesmørret, pisk ganske enkelt alle ingredienserne sammen i en skål, til de er godt blandet.
Hæld blandingen over på et stykke husholdningsfilm eller "slip-let" bagepapir, form det til en tynd rulle og læg det i køleskabet eller fryseren, til det er hårdt eller til det skal bruges.
Pensl grønsagerne på begge sider med rigelig olie og krydr godt med salt og peber.
Grill over mellemvarme kul i 4-6 minutter på hver side, til de er let brunede.
Tag chili- og limesmørret ud af køleskabet og skær det i tynde skiver.
Flyt de grillede grønsager over på en stor serveringstallerken, læg smørskiver på hist og her og lad smørret smelte inden serveringen.
 
Variation:
Salat med kylling, blå skimmelost og grillede grønsager - Til 6 personer


Grill grønsagerne som beskrevet ovenfor og lade dem køle af.
Skær dem så i små stykker.
Bland 4 spsk solsikkeolie med 1 tsk fintrevet appelsinskal, 4 spsk hver af friskpresset appelsinsaft og citronsaft, 1 spsk finthakket frisk rosmarin og lidt salt og peber.
Pensl 4 udbenede stykker kyllingebryst med blandingen og grill dem over mellemvarme kul i 5-6 minutter på hver side.
Lad dem køle af og skær dem så i tynde skiver.
Kom de grillede grønsager og kyllingestykker i en stor salatskål og bland dem med resten af appelsin- og rosmarindressingen.
Strø 175 g smuldret Dolcelatte-ost på toppen og server eventuelt med frisk brøndkarse og salat af babyspinatblade

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 6.620 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her