Dej
150 g smør
240 g hvedemel (ca. 4 dl)
125 g sukker (ca. 1 ½ dl)
1 tsk vaniljesukker
½ tsk stødt ingefær
1 æg (str. mellem)
evt. 1 spsk vand
600 g pærer
Pensling: Vand.
Pynt: Sukker.
Tilbehør: ¼ l. piskefløde pisket til flødeskum.
Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melet.
Bland sukker, vaniljesukker og ingefær i.
Saml dejen hurtigt med æg og vand. Læg dejen koldt 1 time.
Smør en tærteform eller springform (ca. 23 cm i diameter).
Del dejen i 2 dele, og rul hver del ud i en rund plade, der passer til formen.
Læg den ene del i formens bund, og pres dejen op langs kanten.
Skræl pærerne og flæk dem.
Tag kernehuset ud og læg de halve pærer i formen med den buede side opad, og med stilkenden mod midten.
Læg den anden plade dej over pærerne og tryk godt til i kanten.
Pensl med koldt vand og drys med lidt sukker.
Bag tærten midt i ovnen. Server den lun.
Bagetid: Ca. 40 min. ved 200°.