Ca. 12 stk
1 portion wienerbrød - Marie's wienerbrød dej
Fyld: 100 g smør og 100 g flormelis
Pynt: Hakkede mandler og tesukker
Skær den færdige wienerbrødsdej i tre portioner og udrul hver i et langt stykke, 12 cm bredt.
Rør fyldet sammen og fordel det på den ene dejhalvdel.
Fold den anden del over og tryk sammen.
Skær dejen i 3-4 cm brede stykker.
Skær 4-5 snit i hvert stykke og bøj dem let som hanekamme.
Pensl med æg og drys hakkede mandler og tesukker på.
Bag hanekammene i 12-15 minutter ved 225°C.