Ca. 80 stk:
200 g hvedemel.
75 g sukker.
½ tsk kardemomme.
½ tsk bagepulver.
reven skal af 1 økologisk citron.
75 g smør.
1 lille æg.
en sjat mælk
Kom hvedemel, sukker, kardemomme og bagepulver i en skål. Tilsæt reven citronskal. Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i dejen. Ælt dejen sammen med ægget og tilsæt eventuelt lidt mælk. Tril dejen til stænger, som skæres i to cm lange stykker, der trilles til små kugler. Læg kuglerne på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem ved 225ºC i 8-10 minutter. Tag kammerjunkerne ud og sluk for ovnen. Halver kammerjunkerne, mens de endnu er varme, og læg dem med skærefladen opad på bagepladen. Tør dem i ovnen ved eftervarmen i ca. 25 minutter, til de er sprøde.
Tips: Denne opskrift på kammerjunkere rækker fint til flere portioner koldskål. Opbevares de i en dåse med tætsluttende låg, holder de sig fint i en uge.
--