Rødkål er fantastisk tilbehør til kødretter som frikadeller,
flæskesteg, andesteg og meget mere. Denne opskrift på rødkål er nem at lave,
fordi den det meste af tiden nemlig står og passer sig selv i gryden. Prøv denne
opskrift på hjemmelavet rødkål, og få dejligt tilbehør til julemiddagen eller
julefrokosten.
Tilberedningstid: 3 timer Antal portioner: 8 pers. Denne
opskrift er nem at lave.
# Ingredienser
1 kg rødkål
100 g smør
1 dl lagereddike
1-2 tsk. salt
2-3 dl konc. ribssaft
3 spsk sukker (efter smag)
1-2 spsk fedt (fra ande- eller flæskesteg)
1 spsk ribsgelé (efter smag)
4-5 kryddernelliker
* Tilberedning
Skær kålen i ganske tynde strimler og del den yderligere i
mindre stykker.
Smelt smørret i en gryde og kom kålen ved.
Lad kålen stege over middel varme, mens der hele tiden røres
rundt, indtil kålen er faldet helt sammen.
Tilsæt eddike, ribssaft og salt samt krydderier, læg låg på
og lad kålen simre helt roligt i mindst to timer.
Rør i rødkålen med jævne mellemrum og tilsæt evt. lidt mere
ribssaft eller lidt vand, før den koger tør.
Smag den så til med ribsgelé, lidt stegefedt og evt. lidt
mere sukker og salt.
Tips:
Lav gerne rødkålen nogle dage før, den skal bruges - den
bliver bedre af at stå og trække lidt.