Husk: de skal laves af friske fisk. Det sker, at der sælges fisk der har været frosset. Og så dur denne ret ikke.
500 g mørksej filet
500 g sandartfilet
2-3 løg
50 g røget bacon i tern
1 æg
½ liter piskefløde
250 g remoulade, se opskrift
Fløden kan udskiftes med mælk. Men så skal man bruge 4 æg mere, og så bliver det noget helt helt andet.
Hak fisk og løg i kødmaskinen, og rør salt, peber, æg og bacon i. Det hele stilles på køl en time. Herefter røres piskefløden i lidt efter lidt. Steg dellerne gyldne i halvt smør og halvt olie og hav remoulade og rugbrød klar. Man behøver ikke smør på brødet.
NB. Her er måske for meget til 4 personer i nogle familier. Men de smager jo også godt dagen efter på madder. Og hvis der er en fryser i huset, må man godt bruge den.