Supper spises ustandseligt i Portugal, både til frokost og om aftenen, før hovedretterne kommer på bordet. Bønnesupper, kålsupper og lignende står ofte på menuen. Min udgave er en lidt finere bønnesuppe, end man ville have lavet den i Portugal, hvor de godt kan lide ret grove supper:
Først udvandes små hvide cannelonibønner 1 døgn.
Kasser vandet og givet opkog i frisk vond.
Kasser også dette vand, og kog så bønnerne i vand eller gerne fond (hønse-, grønsags- eller fiskefond, men tynd, lys kalvefond er suverænt) med laurbærblade, løg, porre, knoldselleri - kun hvide urter for farven på suppen skal være hvid - alt skåret i tern.
Når bønnerne er møre efter ca. 45 minutter, blendes hele molevitten undtagen laurbærbladene.
Passér gennem en spidssigte og smag så suppen til.
Kog op igen, tilsæt lidt mælk og evt. også fløde - efter smag, så suppen bliver smuk hvid.
Lidt hvidvin giver syre, og det passer godt til.
Tag et stykke klipfisk, der er udvandet i 3 hold vand i 1 døgns tid, skær fra skind og ben og derefter i passende stykker.
Pochér stykkerne i olivenolie, lidt hvidløg, laurbær og timian og server det i suppen.
Spis brød til.
I Portugal bages brødene i en rigtig stenovn, og her er der tole om tunge madbrød, der vejer 10 gange så meget som danske brød. I Portugal bages brød på hvedemel, men de bruger også meget majshvedemel og laver i øvrigt ofte nogle lidt sødlige brød. De bruger en del salt i brødet og tilsætter også olivenolie.
Klipfisk skal bestilles hos fiskehandleren, for det er en sjælden vare. Oftest bliver saltet torsk også solgt som klipfisk, men det er selvfølgelig ikke det samme, selvom det kan bruges på samme måde.
Kan man få fat i en tørret klipfiskeside på en 3 kg's penge, så er det helt ideelt, og som regel kan man nøjes med at købe et stykke. Jeg synes, den bedste klipfisk kommer fra Færøerne og Island, men Norge laver også klipfisk, den er bare ikke helt så god.