Chimichurri er en argentinsk krydderurtesalsa, der bruges
mest til oksekød. Her giver den roastbeefen et ekstra pift.
4 madder. Arbejdstid: 35 min. Koge/stegetid: 30 min.
#
1 skoleagurk
½ tsk salt
4-5 isterninger
4 skiver groft rugbrød
evt. smør
200-300 g roastbeef i skiver
Karamelliserede løg:
2 løg
1 spsk olie
1 dl fond eller oksebouillon
½ dl tør sherry
salt og peber
Chimichurri:
1 skalotteløg
1 fed hvidløg
1 frisk rød chili
2 spsk rødvinseddike
½ tsk flagesalt
2 spsk hakket bredbladet persille
2 spsk hakket koriander
1 spsk hakket oregano
evt. lidt ramsløg
2 spsk olie
*
Pil løgene, halver dem, og skær dem i meget tynde skiver.
Steg løgene gyldne og bløde i olie i en dyb pande i ca. 20
min.
Tilsæt fond, og kog igennem, til væsken er kogt helt ind.
Tilsæt sherry, og kog igennem under omrøring til væsken er
kogt ind.
Smag til med salt og peber, hæld løgene i en skål, og lad
dem afkøle.
Pil skalotteløg og hvidløg, og hak dem fint. Rens chilien
for frø og mellemvægge, og hak den fint. Rør skalotteløg, hvidløg og chili
sammen med rødvinseddike og salt, og lad det trække i 10 min.
Skyl krydderurterne, slyng dem tørre, og hak dem.
Rør dem i dressingen sammen med olie, og smag til med salt
og peber.
Vask agurken, og høvl eller "skræl" den i tynde
bånd.
Vend dem med salt og isterninger, og lad dem dryppe af i et
dørslag i 10 min.
Dryp dem godt af på køkkenrulle.
Smør evt. brødet med smør, og anret roastbeefskiverne på
brødet.
Top op med karamellise- rede løg og agurkebånd, og dryp
chimichurri over.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin