Lav
en lækker smørdej med masser af sprøde lag. Æblefyldet er krydret med frisk
ingefær og citron. Du kan drysse æblefiskene med kanelsukker i stedet for
perlesukker og mandelflager.
Giver
6 stk. Arbejdstid: 1 time og 15 min. Køletid: 30 min. Koge-/bagetid: 30 min.
#
Smørdej:
150
g smør
300
g hvedemel
¼ tsk
salt
¾-1
dl iskoldt vand
Fyld:
500
g kogefaste æbler
½
økologisk citron
10
g frisk ingefær
3 spsk
muscovadosukker
Pynt:
1 æg
evt.
2-3 spsk perlesukker eller mandel-/hasselnøddeflager
*
Sæt
100 g smør i fryseren og skær resten i små terninger.
Bland
mel, salt og smørterninger i en foodprocessor.
Saml
hurtigt dejen med det iskolde vand og rul det ud til et rektangel (20x30 cm) på
et meldrysset bord.
Riv
halvdelen af det frosne smør henover dejen, men lad ca. ½ af dejen i den ene
ende gå fri.
Fold
stykket uden smør ind over smørret og derefter den sidste ende ind over den, så
dejen ligger i 3 lag.
Drej
dejen, så den korte ende vender mod dig selv.
Rul
dejen ud til et rektangel, og gentag med smør og foldning.
Pak
dejen ind, og sæt den i køleskabet i 30 min.
Skræl
og udkern æblerne. og skær dem i små stykker (1 cm).
Vask
citronen og riv skallen fint.
Skræl
ingefæren og hak den fint.
Bland
⅔ af æblerne med citronskal, ingefær, sukker og 2 spsk citronsaft i en gryde,
og giv det et opkog under låg.
Skru
ned, og lad det simre i ca. 8 min. under låg.
Tilsæt
de sidste æblestykker, og kog igennem i 2-4 min under omrøring, til væsken er
kogt ind. Hæld kompotten ud på et fad og lad den køle af.
Rul
dejen ud til et rektangel (ca. 30x36 cm) på et meldrysset bord.
Del
den i 6 rektangler (12x15 cm).
Læg
ca. 1 dl fyld på den ene halvdel af hvert dejstykke, men lad en 1 cm kant stå
fri.
Fold
dejen over fyldet (lige eller diagonalt), og tryk kanterne godt sammen med en
gaffel.
SÆT
dejpakkerne på en bageplade med bagepapir, pensl dem med sammenpisket æg, og
drys evt. med perlesukker og mandelflager eller rids et mønster i dejen med en
lille spids kniv.
Skær
2-3 små slidser i hver og bag dem ved 220 °C i ca. 20 min.
TIPS:
Bland evt. en håndfuld friske blåbær eller lidt soltørrede tranebær i
æblefyldet.
Du
kan også bruge færdigkøbt butterdej i stedet for den bedste hjemmelavede
smørdej.