Logo

Kyllingespid til festen

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kyllingespid til festen

 

En herlig opskrift på en let frokost eller til festen. Det er let at gange opskriften op, alt efter hvor mange gæster du har inviteret. Enkle og lette at lave.

• Sennep bidrager med meget smag uden at tilføje kalorier.

Forberedelse 20 min. Tilberedning 10 min. 12 spid.

 

# Råvarer til Kyllingespid til festen:

4 kyllingebryster cl 125 g

2 tsk sesamolie

smør eller olie til pladen

2 dl letmælks-yoghurt naturel

½ dl mager cremefraiche

½ dl dijon sennep

¼ tsk friskkværnet sort peber

DESUDEN:

12 grillspid af træ

 

* Fremgangsmåde:

1 Fjern eventuelle hinder fra kyllingebrysterne og skær kødet i 1 cm brede strimler.

 

2 Vend kyllingestrimlerne i sesamolien og sæt dem pa spid som har trukket i vand og lidt olie. Sno kødet let når det trækkes på, så der dannes et zig-zag-mønster.

 

3 Tænd for ovnens grill og smør en plade med lidt fedtstof.

Læg spiddene på pladen og grill dem 10 cm fra varmen i 4-5 min. på hver side til kyllingen er gennemgrillet og fint gylden.

 

4 Pisk yoghurt, cremefraiche og sennep sammen.

Smag til med lidt peber.

Server saucen sammen med kyllingespiddene.

 

Tips & råd

 

Kyllingespid til festen

Hinderne på kødet fjernes eftersom de får kødet til at trække sig sammen når det tilberedes. Stik knivens spids ind under hinden og snit forsigtigt.

 

Kyllingespid til festen

Lad træspiddene trække i varmt vand og et par dråber olie i ca. 10 min.

Vandet gør at spiddene ikke antændes og olien gør at kødet er let at få på og af spiddet.

 

FRYSNING: Frys hverken kyllingespid eller sauce.

Saucen skiller og bliver tynd og kyllingen bliver blød og smuldrende i konsistensen.

 

PR. SPID: Energi: Kcal 66 = kJ 277

Kulhydrat 1 g Protein 11 g Fedt 2 g (27%) Fibre 0 g

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 1.918 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her