Almindelig Bukkehorn er en enårig, urteagtig plante med en
opstigende vækst. Alle dele af planten lugter kraftigt krydret. Friske skud og
tørrede frø bruges som krydderi enten rent eller i forskellige blandinger med
andre krydderier.
Bukkehorn er en særdeles interessant plante, som vi først
for nyligt er begyndt at få øjnene op for her i Danmark. Selvom bukkehornsfrø
har været brugt i tusinde af år andre steder i verden, er det her i Danmark
stadig et relativt nyt og ukendt produkt for mange. Men med de mange gode
egenskaber som der er ved bukkehorn, er det blot et spørgsmål om tid, inden
mange af os enten har hørt om planten eller bruger disse frø selv.
Hvad er bukkehornsfrø?
Bukkehornsfrø er en urteplante, som vokser i Nordafrika,
Mellemøsten og sydøst Europa. Det er en plante med en kraftig krydret lugt, som
ofte bruges som krydderurt. Frøene kender vi bedst herhjemme fra karry, da de
er en fast ingrediens i de fleste karryblandinger sammen med gurkemeje. Faktisk
er det disse frø, som giver karryen dens specielle lugt. Bukkehornsplanten
indeholder stoffer, som har en god antioxidant virkning, og frøene fra planten
har i tusinder af år været anvendt som naturmedicin mod:
Betændelse
Forgiftning
Mave/tarm problemer
Halsbrand
Mavesår
Feber
Derudover er der eksempler på, at man har brugt
bukkehornsfrø mod fx bylder, nyresygdomme, kronisk hoste, tuberkulose, impotent
og skaldethed. Der forligger dog ingen videnskabelige test inden for dette
område, så du bør ikke udskifte almindeligt medicin med naturmedicin som
bukkehorn.