Mørt kød, som er fyldt med spinat og toppet med tomatsauce,
giver ægte italienske smagsoplevelser.
• Spinat indeholder karotin, et forstadium til A-vitamin
samt jern.
Forberedelse 20 min. Tilberedning 30 min. 4 Portioner
# Råvarer til Okseroulader italienske:
4 tynde skiver mørt oksekød à 125 g
1 pakke frossen spinat i hele blade
2 fed hvidløg
1 løg
smør eller olie til stegningen
50 g skinke
25 g hakkede valnødder
2 spsk rosiner
2 spsk parmesanost
1 tsk reven citronskal
¼ tsk sort peber
1 dåse knuste tomater
* Fremgangsmåde:
1 Varm ovnen til 175 °C.
Optø spinaten. Pil løget og hak det fint.
Pil og pres hvidløgene.
Smelt lidt fedtstof på en teflonpande.
Steg løg og hvidløg blanke og møre ved jævn varme i ca. 5
min.
Tag panden fra varmen.
Kram spinaten fri for væde og hak den groft.
Skær skinken i tern og hak valnødderne.
Kom spinat, skinke, nødder, rosiner, parmesanost og
citronskal ned til løgene.
Bland det godt.
2 Fordel blandingen på midten af kødskiverne.
Rul dem sammen til en fast rulle.
Fæstn med tandstikkere.
Brun kødrouladerne på panden og læg dem med sammenføjningen
nedad i en lille bradepande.
Drys med peber.
Fordel de knuste tomater henover.
3 Steg kødrouladerne i ovnen, ca. 30 min.
Anret dem på serveringstallerkener og fjern tandstikkerne.
Server straks.
Tips & råd
Bank kødskiverne forsigtigt ud, så de ikke går itu.
Skulle der gå hul, så fyld dem og rul sammen.
Læg dem med hullet opad i fadet.
Fjern tandstikkeren ved at trykke bagsiden af en gaffel mod
kødrouladen.
Tag derefter fat i tandstikkeren og træk den forsigtigt ud.
VARIATION: Læg tynde skiver af mozzarella-ost på
kødskiverne.
Dæk så med spinatfyldet. Rul sammen og fortsæt efter
opskriften.
PR. PORTION: Energi: Kcal 274 = kJ 1124
Kulhydrat 11 g Protein 35 g Fedt 10 g (33%) Fibre 4 g