Logo

Confit af nakkefilet med spæde grønsager og senneps-honningdip

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

1 kg nakkefilet
1 gulerod
1/8 selleri
1 laurbærblad
4 portionsskåle a 1 ½ dl
½ spsk olie
4-8 skiver parmaskinke

Spæde grønsager:
8 mini gulerødder med top
4 små rødbeder med top
12 grønne asparges
3-4 mini fennikel
4 små majroer med top
12 ærter - helst sugar snap
1 sommeræble
evt. spiselige blomster, fx tallerken-smækkere

Senneps honningdip:
1 ½ spsk akaciehonning
1 ½ spsk grov sennep
1 spsk citronsaft
1 ¾ dl olivenolie

Kom kødet i en gryde. Tilsæt ½ l koldt vand og bring det i kog.
Skum og tilsæt krydderier og grønsager i store tern.
Læg låg på og kog ved svag varme i 5 timer.
Lad kødet afkøle let i suppen.
Tag kødet op på en tallerken og skær det i mindre tern.
Smag suppen til med salt og peber.
Smør portionsskåle med olie. Kom kødet i skålene.
Pres det let sammen. Tilsæt lidt af suppen.
Stil det i køleskabet nogle timer, evt. til næste dag.
Vend kødet ud af skålene.

Steg parmaskinken på en pande til skiverne er sprøde, eller læg dem på bagepapir og stil dem i ovnen ved 200ºC til de er sprøde.

Spæde grønsager:
Skræl rødbeder og evt. gulerødder og majroer.
Skær grønsager og æble i passende mundrette stykker.
Læg det i iskoldt vand indtil servering.

Senneps-honningdip:
Rør sennep med salt, honning og cintronsaft.
Rør olien i - i en tynd stråle, brug evt. en blender. Smag til med peber.

Tips:
I stedet for nakkefilet kan bruges 1 kg kæbeklump eller en svineskank. Tag kødet af skankene og kassér fedt, ben og svær.
Kogetiden er stadig 5 timer
I stedet for portionsskåle kan bruges kopper eller lignende.
Kødet kan også kommes i en frostplastpose og rulles stramt sammen til en pølse med 5-6 cm i diameter. Del kødet i 4-8 skiver ved servering
Andre grønsager kan bruges, fx champignon, mini majs, blomkålsbuketter, stave af små squash, peberfrugt m.v.
I stedet for æbler kan bruges nektariner eller pærer.
I stedet for parmaskinke kan bruges flæskesvær, sprødstegt flæsk eller backbacon

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (9 stemmer)
Siden er blevet set 1.896 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her