# Ingredienser
100 g tørrede hvide bønner
Grundsuppe:
ca. 1½ kg oksemellembryst eller tværreb
1 løg
2 stilke bladselleri
2 kviste rosmarin
2 kviste timian
1 laurbærblad
8 peberkorn
Tomatsuppe:
3 gulerødder
4 stilke bladselleri
2 porrer
3 persillerødder
2 ds hakkede tomater med chili
ca. 2 liter suppe evt. spædet med vand
2 kviste timian
2 spsk grøn pesto
hakket bredbladet persille
Tilbehør: Italiensk brød
*
Læg bønnerne i blød i koldt vand natten over.
Kasser vandet, og kog dem møre i letsaltet vand ca. 35 minutter.
Kom kødet i en stor gryde, og tilsæt vand, så kødet er dækket.
Bring suppen i kog, og skum grundigt urenhederne fra med en øse.
Tilsæt hakkede urter, krydderurter og peberkorn, og lad suppen koge 2-2½ time for svag varme under låg.
Tag kødet op.
Sigt suppen gennem en finmasket sigte, og skum fedtet fra.
Skær ben og fedt fra kødet, og skær det i små tern.
Skær gulerødder og persillerødder i små tern, og snit bladselleri samt
porrer i mindre stykker.
Kom urter, tomat, suppe og timian i en stor gryde, og lad det koge 20
minutter.
Kom oksekødet, bønner og pesto ved, kog 5 minutter, og smag til med salt og peber.
Server suppen rygende varm med et godt drys hakket persille og brød.
Tips: Bønnerne kan udlades, og evt. erstattes af 150 g små pasta muslingeskaller eller anden suppe pasta.