Logo

Labskovs med kylling

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Labskovs med kylling

 

Prøv at koge en skøn labskovs af kyllingekød og nye kartofler. Servér den med en skefuld fed cremefraiche, og drys sprødstegt kyllingeskind på toppen.

4 personer. Arbejdstid: 1 time Koge/stegetid: 30 min.

#

750-900 g kyllingeoverlår

salt og peber

1 kg nye kartofler

1 løg

1 spsk olie

4-5 dl vand

½ tsk salt

10 sorte peberkorn

2 laurbærblade

250 g frisk spinat

salt og peber

 

Tilbehør:

1 dl cremefraiche

1 bundt forårsløg eller purløg

groft brød eller rugbrød

*

 

Labskovs med kylling

1. Træk skindet af kyllingelårene, og læg det fladt ud på en bageplade med bagepapir.

Læg et stykke bagepapir og en bageplade ovenpå kyllingeskindet.

Steg det sprødt i ovnen ved 150 °C i 25-30 min.

Dryp af på køkkenrulle, og drys med salt.

Skær kødet fra benene, skær det i terninger, og drys det med salt og peber.

 

Labskovs med kylling

2. Skrub kartoflerne rene, og skær dem i halve eller kvarte.

Pil løget og hak det fint.

Sauter løgene blanke i en gryde med olie, og tilsæt kødet.

Steg under omrøring, til kødet er hvidt, og hæld vand ved, så det akkurat dækker.

Giv det et opkog, og fjern skum.

Tilsæt krydderier og kartofler, og lad retten simre under låg til kød og kartofler er møre - ca. 20 min. Fisk laurbærbladene op.

 

Labskovs med kylling

3. Skyl og slyng spinatbladene.

Hæld evt. lidt af væden fra retten, og bland spinaten i.

Varm igennem under omrøring til spinaten akkurat falder sammen.

Smag til med salt og peber.

 

Server retten med cremefraiche, fintsnittet forårsløg eller purløg, og knust, sprødt kyllingeskind.

Og med godt brød til.

 

TIPS: Lidt surt som fx lynsyltede rødløg er godt til: Skær 1-2 pillede rødløg i tynde skiver. Drys dem med 1 tsk salt og 1 tsk sukker, og vend dem grundigt med 1 spsk æbleeddike. Lad dem trække i 20-30 min.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (8 stemmer)
Siden er blevet set 2.568 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her