Logo

Kage med frugt fra grill

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Frugterne til den lækre sommerkage grilles udendørs, men på en regnvejrsdag kan den også laves inden døre. Kagen er perfekt til picnickurven, fordi den er så robust.
Frugt fra grill er den nemmeste sommerdessert, fx jordbær, flækkede abrikoser, både af nektariner og halve tamarilloser.

Før frugterne spiddes på træpinde, skal de soppe et par minutter i aromatisk sirup, færdigkøbt, fx passionsfrugt eller hjemmelavet timiansirup.

En gammeldags gærkage uden dikkedarer, kaldet galette på fransk, er perfekt til varme, saftige frugter fra grill.

Den gode galette:
25 g gær
3 spsk lunt vand
125 g blødt smør
1 stort æg
3 spsk rørsukker, knuses i en morter
ca. 250 g hvedemel

Drys:
50 g smør
½ dl rørsukker
ca. 1 dl tørrede kokoschips

Rør smuldret gær glat med vand. Pisk smør med æg og sukker, drys hvedemel over, tilsæt gærvæske, og rør og ælt dejen sammen. Den skal være ret blød og skal hæve lunt og tildækket, ca. 1 ½ time.

Derefter trykkes den ned og klappes ud til en rund kage, så stor som bagepladen har plads til. Kanten må godt være lidt tykkere. Fordel små klatter smør på toppen, drys rørsukker og kokos over, og bag kagen i en 200° varm ovn i ca. 15 minutter.

Timiansirup
Bring 3 dl vand i kog med 300 g sukker, en lang strimmel ubehandlet citronskal og en håndfuld citrontimian. Kog i 5 minutter, afkøl og si siruppen.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 1.882 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her