125 g hel boghvede
½ liter lunken vand
50 g smeltet smør
20 g gær
2 tsk salt
150 g grahamsmel
ca. 650 g hvedemel
Rør boghvede og vand sammen og lad det stå ca. 1 time.
Kom det smeltede smør i boghveden og smuldr gæren heri.
Tilsæt salt, grahamsmel og det meste af hvedemelet.
Ælt resten af melet i lidt ad gangen, til dejen har en passende, ikke for fast konsistens.
Kom dejen i en meldrysset skål og læg folie eller låg over.
Sæt skålen i køleskabet i mindst 8 timer.
Ælt dejen let igennem og del den i 25 stykker.
Form stykkerne tilæ små brød og lad dem efterhæve på 2 bageplader i ca. 45 minutter oven på komfuret.
Tænd for ovnen - så brødene får lidt ovnvarme oven på komfuret.
Pensl brødene med vand og bag dem i 15-20 minutter ved 200°C på midterste rille.