Denne saftige rabarberkage er både sød og frisk og er
velegnet til at tage med og dele ud af. Server den til en god kop kaffe eller
te - evt. med en kugle vaniljeis.
1 kage, 10-12 stykker. Arbejdstid: 30 min. Bagetid: ca. 45
min. Fryseegnet
#
4 æg
200 g sukker
200 g hvedemel
1½ tsk bagepulver
200 g smør
250 g ren rå marcipan
25 g blødt smør til formen
200 g rabarberstilke
2 spsk kartoffelmel eller majsstivelse
Drys:
2 spsk perlesukker
Tilbehør:
vaniljeis eller flødeskum
*
Pisk æg og sukker i ca. 10 min. med en håndmikser, til det
er tykt skum.
Sigt mel og bagepulver sammen, og vend det i æggeskummet.
Rør forsigtigt smeltet, let afkølet smør i dejen sammen med
groft- revet marcipan. Det er lettest at rive marcipanen, når den er kold, og
kommer direkte fra køleskab.
Fyld dejen i en springform godt smurt med smør.
Rens rabarberne, og skær dem i stykker på 2-3 cm.
Vend dem sammen med kartoffelmel, læg rabarberne i et jævnt
lag på kagen, og tryk dem let ned i dejen.
Drys med perlesukker.
Sæt kagen i ovnen ved 175 °C i ca. 45 min.
Stik et træspid eller en lille kniv i midten af kagen.
Hvis der er rå dej på, skal kagen bage lidt videre.
Server gerne kagen lun med vaniljeis eller flødeskum.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin