Logo

Søde grillede løg med balsamico

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Løg er lidt vanskelige at tilberede på en grill, fordi de er ret kompakte, og de har en tendens til at blive for mørke før de er rigtigt møre. Fidusen er at koge dem delvist først og så lade dem simre i lidt sukkersirup for at fremhæve deres sødme og for at få dem til at karamellisere endnu mere. Balsamicoeddikens milde syrlighed hjælper med at skære igennem sødmen og kombinationen af de to smage er himmelsk.
 
Til 4 personer
4 store løg, ikke skrællede
2 spsk strøsukker
120 ml vand
salt og friskkværnet sort peber
et par stænk balsamicoeddike og olivenolie til anretningen
4 x 18-25 cm flade metalspid (de skal kunne være på din største stegepande eller i et lavt ovnfast fad)
 
Del løgene i fire dele uden at skære igennem roden og træk så skindet af.
Stykkerne vil stadig hænge sammen.
Kom sukkeret og vandet på en stor, dyb stegepande eller et lavt ovnfast fad og sæt det over ved svag varme, til sukkeret er opløst.
Bring blandingen i kog og kog den i 2 minutter.
Sæt samtidig et spid igennem hvert løgstykke fra roden og gennem løget til spidsen. Dette vil hjælpe dem med at holde faconen, imens de bliver kogt.
Sænk løgstykkerne ned i sukkersiruppen, så de er dækket, og lad dem simre i 7-8 minutter indtil de er bløde.
Løft dem forsigtigt over på en tallerken og sæt dem til side, indtil du er klar til at gøre dem færdige på grillen.
Grill løgene over mellemvarme kul i 5 minutter, idet du vender dem og pensler dem med det tiloversblevne sukkersirup, til de er rigeligt brunede.
Flyt dem over på en serveringstallerken og træk spiddene ud.
Drys lidt salt og peber på dem, tilsæt et stænk balsamicoeddike og lidt olivenolie og server dem varme.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 1.439 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her