Den raffinerede kombination af ost og purløg forvandler
disse gode scones fra tebrød til madbrød. Hurtigt og let. • Mager kærnemælk giver god konsistens og hjælper med at
balancere fedtmængden.
Forberedelse i 15 min. Tilberedning 15-20 min. 8 scones
# Råvarer til Ostescones
5 dl hvedemel
1½ spsk bagepulver
1 tsk natron
½ tsk salt
¼ tsk sort peber
50 g smør eller margarine
1 æg
2 dl kærnemælk
1 dl reven mager ost (lagret)
3 spsk klippet purløg eller 1 spsk tørret
* Fremgangsmåde:
1 Opvarm ovnen til 225 °C.
Bland de tørre ingredienser i en foodprocessor eller skål.
Findel fedtstoffet i blandingen til en grynet masse.
2 Bland æg, kærnemælk, ost og purløg.
Hæld blandingen i foodprocessoren og arbejd det hurtigt
sammen til en dej.
3 Hæld dejen ud på et let melet bord.
Ælt den hurtigt sammen og læg den på en bageplade med
bagepapir.
Tryk den ud til en rund flad kage ca. 1 cm tyk.
Skær den i 8 stykker.
4 Bag straks ved 225 °C i 15-20 min. til kagen er gylden og
gennembagt.
Lad den svale noget af på en rist, bræk stykkerne fra
hinanden og server.
Tips & råd
Sæt fiberindholdet i vejret: Ved at erstatte halvdelen af
melet med grahamsmel, kan du øge fiberindholdet. Dekorer sconesene evt. med
rosiner.
Variation: Stik cirkler ud med et glas eller en udstiksform,
ca. 5 cm i diameter.
Ælt den resterende dej sammen og tryk flere cirkler ud.
Frysning: Bag som anvist i opskriften. Afkøl brødet helt og
læg det i en frysepose.
Holder sig ca. 1 måned. Varm gerne brødet i ovnen inden
servering.
PR. PORTION: Kalorier 219 = Kilojoule 914
Kulhydrat 31 g Protein 8 g Fedt 7 g (29%) Fibre 1 g